Sådan blev Danmarkskanon til

Hvilke samfundsværdier, traditioner eller bevægelser, der har formet os i Danmark, vil du tage med ind i fremtidens samfund?

Det spørgsmål stillede daværende kulturminister Bertel Haarder den danske befolkning i 2016. Svarene fra den danske befolkning blev til den Danmarkskanon, vi her vil præsentere. Men først skal vi forstå, hvordan den blev til.

Bertel Haarder er en garvet politiker for partiet Venstre. Han har siddet i Folketinget siden 1975 og har mange gange været minister bl.a. undervisningsminister og senere kulturminister. Netop kulturminister var han, da han søsatte projektet Danmarkskanon i sommeren 2016. Han ønskede at skabe mere synlighed omkring de danske værdier, som skaber sammenhængskræft i befolkningen og som er værd at tage med ind i fremtiden.

Da værdierne blev offentliggjort i december 2016, udtalte han således:

”Danmarkskanonen er blevet til i en tid med voksende bekymring for fremtiden, hvor mange er usikre på vores fælles værdimæssige grundlag. De 10 værdier, som befolkningen nu har valgt, er et udtryk for nutidens og fremtidens vigtigste samfundsværdier – vores fælles kulturelle dna. Og et skridt mod den tydeliggørelse af vores kultur, som jeg mener, er afgørende for det danske samfunds sammenhængskraft.”

Tusindvis af forslag fra befolkningen

Da projektet blev præsenteret i midten af 2016, blev den danske befolkning opfordret til at indsende forslag både på hjemmesiden og på sociale medier. Opfordringen blev hørt blandt danskerne, som indsendte i alt 2425 værdiforslag. Det var alt fra privatpersoner til organisationer og virksomheder, der sendte forslagene ind. Der blev også holdt debatarrangementer rundt omkring i landet for at sætte debatten om de danske værdier i gang. Alt fra festivalkultur til køkultur blev foreslået.

F.eks. skrev en festivalentusiast således: “Der er musikfestivaler for enhver smag, lige meget hvad du kan lide at høre. Ligesom når folk samles i andelsboligforeninger, fagforeninger fritids- og sportsforeninger, så samles folk også om festivaler. Om det er om musik, film eller når helt andet, så samles folk om deres interesser for at skabe minder sammen.”

En anden var særligt begejstret for den danske køkultur: Det er ligegyldigt om man er direktør eller skraldemand, så skal man respektere køen, og det gælder også, at man overholder aftalen (aftalt tidspunkt). Det har jeg hvert fald lært af den danske kultur.

20 værdier på spil

Da indsamlingen blev lukket, blev seks faglige kuratorer sat til at udvælge 20 værdier blandt de 2425 indsendte forslag. Nogle af de værdier, som blev nomineret var blandt andet medmenneskelighed, håndværk og kort magtdistance.

Alle 20 værdier blev sat til valg blandt befolkningen i midten af november 2016 og i 12. december kunne man præsenterer de ti værdier, borgerne havde valgt som de absolut væsentligste værdier i det danske samfund.

De ti værdier lyder således:

1. Den kristne kulturarv

2. Det danske sprog

3. Foreningsliv og frivillighed

4. Frihed

5. Frisind

6. Hygge

7. Kønsligestilling

8. Lighed for loven

9. Tillid

10. Velfærdsamfundet

Vi vil præsentere alle ti værdier i dybden bl.a. i samtale med eleverne fra to 10. klasser på NEXT i København og en 7. klasse i Birkerød på de følgende sider.